Selv om det er hans opfattelse, at lovgivningen burde give de sociale myndigheder bedre muligheder for at gribe ind, kan han alligevel ikke genkende det billede, som lektor Beth Grothe Nielsen fra Aalborg Universitet tegnede i går i avisen, efter at en ny grov sag om misbrug af et nordjysk barn er kommet frem.

Sagen kommer i morgen for Vestre Landsret i Aalborg, hvor en prostitueret mor og hendes kæreste er tiltalt for at have sexmisbrugt kvindens søn ved adskillige lejligheder, fra han var fem og til han som 10-årig blev fjernet fra hjemmet. Myndighederne var åbenbart klar over, at der var noget galt i hjemmet, idet drengen i 2004 blev tildelt en aflastningsfamilie. Imidlertid fortsatte overgrebene i hjemmet i yderligere tre år, til drengen blev tvangsfjernet. Dette billede finder Beth Grothe Nielsen helt typisk, sagde hun i NORDJYSKE i går:

- Jeg har talt med rigtig mange, som har indberettet sager til de sociale myndigheder, og de har alle oplevet, at der går utrolig lang tid, inden der sker noget. Når der så endelig sker noget, er det mindre tiltag, og så krydser myndighederne fingre og håber det bedste. På den måde kan der nemt gå et år eller to mere.

Det er denne opfattelse, som Jan Nielsen ikke er enig i.

- Det er rigtigt, at daginstitutioner, skoler og lignende er blevet langt bedre til at indberette mistanker om misbrug. Men så sker der også noget. Der bliver taget hånd om tingene. Men hvis man forventer, at der hver gang sker en tvangsfjernelse, så bliver man som indberetter nok skuffet, siger Jan Nielsen.

Han peger på, at problemet i disse sager ikke ligger i, at de sociale myndigheder ikke gør noget, men nærmere i, at der er snævre grænser for, hvornår de kan gøre noget, og hvad de kan gøre.

- Selvfølgelig findes der sager, hvor der burde være grebet ind tidligere, end det er sket. Offentlige myndigheder begår jo også fejl. Men generelt er vi hæmmet af den lovgivning, de retningslinjer og de tidligere ankeafgørelser, der ligger på området. Det hele handler jo om at vægte barnets tarv op mod forældrenes rettigheder, og der kommer vi ofte til kort.

Jan Nielsen mener personligt, at lovgivningen er mere restriktiv, end den burde være.

- Jeg så gerne, at vi havde muligheder for at gribe hurtigere ind, end vi kan nu, og med lavere indikationer på problemer, end der gælder nu, siger han.