Bekymrede landmænd: Regn truer høsten

02:30

Det våde augustvejr truer høsten. Udbyttet på markerne er rigtig godt i år, men gevinsten kan ende med at forsvinde, hvis landmændene bliver nødt til at høste våde afgrøder.

En usædvanlig våd august får de nordjyske landmænd til at holde ekstra godt øje med vejret. Høsten er besværet af de store mængder nedbør.

Nedbøren kan ende med at betyde både dårligere udbytte og højere omkostninger for landmændene.

En af de landmænd, der for tiden holder ekstra øje med himmelen, er Palle Joest Andersen.

Han driver et større landbrug på Hjørring-egnen. Han skal have afgrøder på 550 hektarer høstet i de kommende dage, men arbejdet er besværet af massiv regn og bygevejr.

De næste par uger bliver afgørende. Afgrøderne er modne og skal høstes. Samtidig skal markerne ryddes, så landmændene kan så til vinteren.

Pia Mai Thorshauge, planteavlskonsulent, LandboNord 

- Det er alt for dyrt at høste i vådt vejr. Det tager længere tid, og det er hårdere ved grejet. Når vi endelig får det ind, skal vi bruge mellem 10 og 20 procent af afgrødens værdi på at tørre den, siger han.

Høsten ser lovende ud

LandboNord er hver dag i kontakt med landmænd, som frygter, at en ellers god sæson kan regne væk i de kommende dage.

- De næste par uger bliver afgørende. Afgrøderne er modne og skal høstes. Samtidig skal markerne ryddes, så landmændene kan så til vinteren, siger planteavlskonsulent i LandboNord, Pia Mai Thorshauge.

Høsten ser ellers lovende ud i år. For to år siden regnede sommeren væk og gav dårligt udbytte. Sidste år barberede tørken 20 procent af udbyttet i forhold til et normalt år.

I år ser det ud til, at landmændene kan høste ti procent mere end i et normalt år.

- Afgrøderne er modne nu, og de skal høstes og ind. Bliver det ved med at regne, risikerer vi, at kornet spirer igen, og så kan vi ikke bruge det, siger planteavlskonsulenten fra LandboNord

Palle Joest Andersen høster det, han kan mellem bygerne samtidig med, at han håber på et vejrskifte.

- Hvis jeg skulle bestemme, får vi tre til fire dage med sol og let til frisk vind. Så kommer det til at gå stærkt med at få høsten sikkert i hus her i Nordjylland, siger landmanden.

TV2 Vejret: Her skal landmændene slå til

01:17

Hør vejrvært Lone Seir fra TV2 Vejret fortælle om udsigterne for, hvornår landmændene kan regne med at få høsten i hus.

Luk video

Forsiden lige nu