Regnen giver fordele ved Air Show: - Fly kan skyde ildkugler uden frygt for brand

Regnen giver noget tiltrængt væske til jorden omkring flyvestationen og mindsker brandfaren ved flyvevåbenets brug af flares.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Regnen er søndag kommet til Nordjylland, efter at solen har skinnet i mange mange dage. Man kunne tro, at de er rigtig kede af vejret ved Danish Air Show, men lidt regn er faktisk en stor fordel for specifikke dele af showet. 

- Det er godt, at det har regnet lidt, når flyene skyder de ildkugler ud, der kaldes flares. Det har jo været meget tørt de seneste dage, men med den vand der er kommet, skal vi ikke bekymre os om brandfare i forhold til flyenes flares, siger Morten Valentin kommunikationschef ved Flyvestation Aalborg. 

Flyene kan affyre disse flares, hvis et missil er skudt imod det. Et varmesøgende missil vil nemlig søge mod ildkuglerne i stedet for flyet. Udover at kunne vise flares uden at bekymre sig, så fungere skydækket ligesom et bagtæppe i et teater forklare Morten Valentin. Det er nemmere at se på noget, hvis der er en baggrund, i forhold til hvis der bare var helt klar himmel. 

Her kan du se nogle af forsvarets flares i aktion. 

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. De tunge skyer bringer ikke kun glæde. 

- Vi kunne godt have ønsket os, at skydækket lå lidt højere. Men hvis bygerne bliver ved med at være korte, så er vi rigtig glade, siger Morten Valentin. 

Du kan møde Morten Valentin, når vi sender live fra Air Showet fra 14.00-16.00. Du kan følge livesendingen på tv2nord.dk, Salto og vores facebookside. 


Seneste nyt

fra Nordjylland