Regnen giver vandproblemer i Øster Hurup

Beredskabet har udlagt 700 meter slanger for at slippe af med vandet i oversvømmet sommerhusområde. Beboere kan ikke komme på toilettet.

Vandet står så højt efter nattens regn i sommerhusområdet Haslevgårde Eng i Øster Hurup, at det nu forhindrer beboerne i at komme på toilettet. Vandstanden er simpelthen så høj, at de ikke kan skylle ud.

Der er endnu ikke meldinger om, at vandet er begyndt at trænge ind i sommerhusene, men beboerne har før haft problemer med at komme af med vandet efter massive regnbyger. På den ene og den anden måde.

Så lige nu går beboerne rundt og samler fotomateriale for at lægge mere pres på kommunen til at sætte skub i forbedringer af kloakkerne i området.

I et forsøg på at slippe af med vandmasserne har Beredskabet nu udlagt 700 meter slanger og pumper vandet fra sommerhusområdet ud i Kattegat.

Sommerhusområdet Haslevgårde Eng ved Øster Hurup er oversvømmet.
Sommerhusområdet Haslevgårde Eng ved Øster Hurup er oversvømmet.
Foto: Tor Løkkenq

 


Seneste nyt

fra Nordjylland