Rekonstruktion er på plads

Aalborg DH er kommet gennem rekonstruktionen af klubben, og fra 1. juli overtages klubben af et nyt selskab. Foto: Ib William Christensen

Aalborg DH har fået styr på økonomien og klubben starter op i et nyt selskab 1. juli.

Det økonomiske rod i håndboldklubben Aalborg DH har fået en ende. Klubben meddelte mandag, at rekonstruktionen af klubben er veloverstået, og at der nu er styr på økjonomien.

Rekonstruktionen betyder, at Aalborg DH fra 1. juli starter op i et nyt selskab. Klubejer Bjarne Brath vil fortsat stå som ejer indtil første hjemmekamp i den nye sæson, hvor klubbens nye brede ejerkreds bliver præsenteret. Det sker i september, når Randers HK kommer på besøg.

Nu arbejder klubben på at tegne nye sponsorater samt at sammensætte truppen til den kommende sæson. Klubben vil inden længe præsentere de nye spillere, hedder det i en pressemeddelelse.

Flere nyheder fra TV2 Nord