Rekordår for Aalborgs kongres- og kulturliv

Aalborg Kongres & Kultur Centers regnskab for 2006 blev det bedste nogensinde. Omsætningen lød på hele 113 millioner kroner, og det skyldes især en kraftig stigning i antallet af arrangementer

Fremgang inden for både kongresser og kultur. Det spejler sig i det regnskab, som Aalborg Kongres & Kultur Centers bestyrelsen tirsdag fik forelagt.

Regnskabet er uden sammenligning er det bedste, Aalborg Kongres & Kultur Center har præsenteret i sin 54-årige historie.

- Vi omsatte i 2006 for 113 millioner kroner i Aalborg Kongres & Kultur Center, og på bundlinjen betød det, at vi i dag har kunnet præsentere vores bestyrelse for et overskud på 2,3 millioner kroner i forhold til budgettet, siger direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, Ernst Trillingsgaard og fortsætter:

- Men det flotteste tal, vi har kunnet fremvise i dag, er, at vi er gået fra 1.058 arrangementer i 2005 til 1267 arrangementer i 2007. En fremgang på 20 procent.

I 2007 ser fremgangen inden for den lukrative erhvervsturisme ud til at fortsætte. Således har Aalborg Kongres & Kultur Center allerede ordrebøgerne fyldt med 41 større kongresser.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord