Rekorddårligt sommervejr: Sådan kommer du tristheden til livs

Er dit humør heller ikke, hvad det har været på grund af vejret denne sommer? Så er du ikke alene, og vi giver her nogle gode råd til at få det bedste ud af sommeren alligevel.

Normalt er sommeren den tid på året, hvor vi er trives bedst og er lettet om hjertet - alene fordi solen skinner og giver os et gevaldigt boost af de livsnødvendige d-vitaminer.

Så hvis du denne sommer er gået rundt og har været lidt trist og irriteret, så er det ikke så mærkeligt. For når sommervejret er dårligt, påvirker det vores humør, siger Frank Bundgaard Nielsen, der her psykologpraksis i Brønderslev og er tilknyttet Mental Sundhed i Aalborg

- Det påvirker vores planer, og vi skal indstille os på, at vores planer måske skal laves om. Vores forventninger bliver ikke indfriet, og vi har måske gået og glædet os til en masse, vi gerne ville i det gode vejr, og vi kan ikke komme i mål, fordi vejret ikke arter sig. Så det er nogle drømme og forventninger, der går tabt. Så bliver man trist og ked af det og irriteret. Man kan komme til at gå og savne og længes efter det gode vejr, siger Frank Bundgaard Nielsen.

Men der har også været meget at ærgre sig over for nordjyderne denne sommer. For Nordjylland er bare den landsdel, der har haft det værste sommervejr. Det viser de data, TV2 Vejret har samlet.

quote Det er nogle drømme og forventninger, der går tabt. Så bliver man trist og ked af det og irriteret.

Frank Bundgaard Nielsen, psykolog

Sommervejret har været bedst i det sydlige Jylland, mens nordjyderne har fået sidstepladsen med det dårligste vejr - i hvert fald i forhold til, hvordan sommeren plejer at være i de enkelte regioner. Og i år har nordjyderne har været hårdt ramt af koldt vejr og store regnmængder.

Frank Bundgaard Nielsen har flere gode råd, som kan hjælpe nordjyderne gennem trist sommervejr.

For det første skal man sørge for at tilpasse forventningerne til virkeligheden - og at finde alternativer til de udendørs aktiviteter, man gerne ville lave. Det er en kendsgerning, at der er dage med regn og blæst, så hvis det ikke lige er vejr til rosévin og grillaftener på terrassen, kan man måske hygge sig med ild i brændeovnen og et godt glas rødvin i stedet for.

For det andet skal man huske, at der efter regnvejr altid komme solskin. Så kig fremad og husk at nyde de timer, hvor solen rent faktisk skinner.​

Som bonusinfo kan i øvrigt nævnes, at man ikke skal gå rundt og være nervøs for de sundhedsmæssige konsekvenser af råddent sommervejr. Læger vurderer, at vi stadig får nok lys og d-vitamin, selv om vejret ikke er helt så varmt og solrigt, som vi kunne ønske os.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland