Rekordsøgning til Aalborg Universitet

Aalborg Universitet har optalt årets søgning under den koordinerede tilmelding (KOT). 2007 er et rekordår for Aalborg Universitet, og med en stigning på knap 12 procent i antallet af førsteprioriteter stikker universitetet rekorden fra 2006. Især nyoprett

Det går rigtig godt for Aalborg Universitet. Årets søgning under den koordinerede tilmelding (KOT) er netop blevet talt op, og i år stikker universitetet sin egen rekord fra 2006. Knap 12 procent flere har søgt Aalborg Universitet som førsteprioritet.

- Forklaringen på fremgangen er nok et miks af nye uddannelser og en øget lyst hos de unge til at gå direkte fra gymnasiet og til universitetsstudierne. Derved når de også at komme ind før de skærpede adgangskrav, der træder i kraft i 2008, udtaler universitets rektor, Finn Kjærsdam, i en pressemeddelelse.

Knap 2.600 unge har søgt om optagelse på Aalborg Universitet i år, og det er det største antal førsteprioriteter i AAU's historie.

Især nyoprettede uddannelser som jura og idræt trækker studerende til. Idræt er valgt som førsteprioritet af over 60 ansøgere. Også samfundsvidenskab kan notere en flot fremgang på godt 17 procent.

Har du et godt tip?