Rekordtidlig høst lurer

På trods af store mængder nedbør de seneste dage, så er det ikke alle dele af landet, som har fået vand.

I Nordjylland er flere steder blevet forbigået. Derfor vurderer chefkonsulent hos Landbo-Nord, Jens Elbæk, at høsten af vinterbyg snart går i gang - en halv måneds tid før normalt.

- Hvis der ikke kommer mere vand, så vil vi se de første mejetærskere på markerne i løbet af næste uge flere steder i Nordjylland. Det er mindst en uge tidligere, end noget vi har hørt om før, siger Jens Elbæk.

Det er specielt området omkring Fjerritslev, som mangler vand i øjeblikket. Normalt høstes vinter-byg i midten af juli måned, og en for tidlig høst vil umiddelbart ikke være en god nyhed.


Seneste nyt

fra Nordjylland