Retten sat i gaden

 Retten sat i gaden

Retssagen mod de fem tiltalte, der er anklaget for at tæve og stikke den 21 årige William Lennon Davis ihjel, startede torsdag i Jomfru Ane Gade.

Advokater, dommere og nævninge var samlet foran Restaurant "Tiger" i Jomfru Ane Gade i Aalborg. De blev vist rundt i det område, hvor dramaet omkring William Davis død, udspillede sig.

Festgaden var om torsdag formiddag, - en kort stund, omdannet til retssal. Det betød at pressen ikke måtte filme eller fotograferer retsmødet, eller dommerne og nævningene i sagen.

Besigtigelses-turen startede indenfor på "Tiger", hvor slagsmålet mellem to grupper den 7. April, sidste år begyndte.
Slagsmålet forsatte dengang ud på gaden og endte med at William Lennon Davis blev stukket fjorten gange med kniv og døde.

Retten var i sat gaden, for at nævninge og dommere, kunne danne sig et overblik over gerningsstedet.

- Det virker jo anderledes stærkt at stå i lokalerne i forhold til blot at se fotos og videoovervågningsbillederne fra stederne, sagde Kåre Pihlmann, forsvarsadvokat for en af de fem tiltalte, efter besigtigelsen.

De fem på anklage bænken er alle tiltalt for vold med døden til følge, da politiet ikke har kunnet bevise hvem der førte kniven.


Seneste nyt

fra Nordjylland