To Reumert-nomineringer til Aalborg Teater

Aalborg Teater er med i kampen om en Reumert i hele to kategorier. Stykket Maria Stuart er nomineret til Årets Forestilling, og Meike Bahnsen er nomineret i kategorien Årets Kvindelige Hovedrolle, også i stykket Maria Stuart.

Der er udsigt til 100.000 kroner til hver af vinderne i de to kategorier, hvor Aalborg Teater er nomineret. Stykket Maria Stuart er nomineret til Årets Forestilling, og Meike Bahnsen, der vandt den fornemme pris i 2005, er nomineret til Årets Kvindelige Hovedrolle som Maria Stuart i stykket af samme navn.

Det er den 11 personer store Reumert-jury bestående af anmeldere, journalister og fagfolk inden for scenekunstens verden, der afgør, hvem der vinder priserne.

Prisoverrækkelserne, der i øvrigt har 10-års jubilæum i år, finder sted på Det Kongelige Teaters Gamle Scene søndag d. 27. april kl. 19.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord