Ridecenter anmeldt

02:15

Foto: Bruno Stagsted

1 af 2

To medlemmer af foreningen Langholt Rideforsamling har anmeldt ejeren af det private Vester Mølle Ridecenter til politiet for urent trav.

Ejerens far, der er kasserer i foreningen er også politianmeldt.Ifølge anmeldelsen anklager de to medlemmer ejeren og kasserer for ulovlig bogføring, udbetaling af sorte penge samt for fusk med offentlige tilskud.

Ifølge de to medlemmer har der gennem flere år været et syndigt rod i papirerne i Langholt Rideforsamling med bl.a. manglende referater af bestyrelsesmøder og regnskaber, som medlemmerne ikke har haft indsigt i.

Forholdene blev meldt til politiet d. 15. december. Aalborg Kommune er ifølge dokumenter, som TV2/Nord er i besiddelse også orienteret om sagen.

Langholt Rideforsamling ønskede i dag ikke at udtale sig om sagen.

TV2/Nord har talt med ejeren af Vester Mølle Ridecenter - han afviser alle anklager, men vil først kommentere dem, når han har gennemgået politianmeldelsen med sin advokat.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord