Risgård om kampen mod Helsingør: - Vi fortjente at vinde

På trods af en knap så heldig første halvleg vendte lykken for AaB i gårsdagens kamp mod Helsingør. I følge Kasper Risgård var 2-1-sejren fuldt ud fortjent.

Det så ikke ligefrem godt ud for AaB i store dele af onsdagens kamp mod Helsingør. Men helt til slut blev den truende fiasko vendt til brølende succes med en sejr på 2-1.

- Vi må erkende, at vores første halvleg ikke er specielt god. Men jeg synes, at vi viser moral og bliver ved med at tro på det, og får det jo heldigvis også vendt, siger Kasper Risgård kort efter kampen onsdag aften og fortsætter:

- Vi fortjente at vinde den kamp.

Han understreger, at AaB kampen igennem har haft flere chancer, men bare ikke formår at score på dem. Blandt andet missede han selv en stor chance til sidst i kampen.

- Den har jeg allerede glemt igen, siger han.

Du kan se interviewet med Kasper Risgård herunder.

(Artiklen fortsætter under videoen)

 

20 minutter inde i kampen var der mål til Helsingør, men det var ikke en spiller i blå- og hvidstribet trøje, som sendte bolden i nettet.

I et forsøg på at sparke bolden ud til hjørnespark, lavede AaB’s Jores Okores uheldigvis selvmål.

- Jeg når ikke rigtig at reagere på situationen, og jeg får kun en halv fod på bolden. Jeg turde ikke lade den gå forbi mig, da en af deres spiller kunne have løbet forbi mig og prikket den ind. Og så sker det, siger Jores Okore.

Se interviwet med Jores Okore herunder. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland