Robot sikrer tyve minutter kortere undersøgelsestid

En ny, supermoderne robot på Sygehus Himmerland i Farsø forkorter undersøgelsestiden af proteser med op mod tyve minutter.

Der var dækket op med både rødvin og kager. Mandag var nemlig en festdag på Sygehus Himmerland i Farsø. Her blev sygehusets nye røntgenrobot officielt indviet - til stor glæde.

- Det er en rigtig god dag i Farsø. Det her vil nemlig gavne rigtig mange mennesker, siger oversygeplejerske for røntgenafdelingen Annamarie Sparre til TV2/Nord.

Den nye robot er den kun tredje i verden, men passer perfekt ind i Farsø, der i forvejen har en af landets bedste afdelinger til undersøgelse og operation af proteser. Derfor er overlæge Mogens Berg Laursen også yderst tilfreds med Sygehus Himmerlands nye robot.

- Vi kan, når alt er på plads, gå fra en undersøgelsestid på tredve minutter til kun ti minutter pr. patient. Så det er en rigtig avanceret maskine, som passer godt ind i Farsø, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland