Robotmanden fra Aalborg

Mandag kunne Aalborg Universitet løfte sløret for en meget vellignede menneske-robot.

Verdens første såkaldte geminoid uden for Japan blev mandag præsenteret på Aalborg Universitet. En geminoid er en robot, der er en tro kopi af et menneske. Den danske geminoid hedder Geminoid DK og er en kopi af lektor Henrik Schärfe.

- Det er fantastisk. Vi har arbejdet på det her i et år, og at vi endelig kan vise Geminoid DK frem og se de fantastiske reaktioner, det er vildt, siger den rigtige Henrik Schäfe til TV2/Nord.

Geminoid DK skal i fremtiden bruges til forskning og sociale studier.

- Det meste af tiden skal Geminoid DK sidde på sit kontor og passe sit arbejde og tage del i de her mange typer eksperimenter, som vi allerede har planlagt. Men vi har også nogle enkelte lejligheder, hvor vi planlægger at tage ham ud i andre sammenhænge, blandt andet er er der noget med en butik i Aalborg lidt hen på sommeren, afslører Henrik Schäfe.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland