Rocker varetægtsfængslet i fire uger

AK81'er varetægtsfængslet for besiddelse af pistol

Et 26-årigt mandligt medlem af rockergruppen AK 81 er blevet varetægtsfængslet i fire uger for besiddelse af en skarpladt pistol.
Tirsdag eftermiddag kunne Nordjyllands Politi anholde otte personer med tilknytning til rockermiljøet i Aalborg. De var blevet set i Kattesundet i hjertet af Aalborg, hvor de angiveligt løb rundt med køller.
 
Politiet rykkede ud og anholdte de otte personer. Under ransagningen af de anholdtes biler, fandt politiet en skarpladt pistol. Ud over den varetægtsfængslede er de resterende løsladt.


Seneste nyt

fra Nordjylland