Rockerne slipper ikke for aktivering

Det siger Aalborg Kommunes Socialrådmand Mai-Britt Iversen i dag til P4 Nordjylland. Hvis de forsøger at slippe, er hun ikke bange for at gøre en sag ud af det.

Nordjyske skrev i dag om, hvordan rockere i Nordjylland slipper for aktivering ved at sige, at de har en voldsom og aggressiv adfærd.

I Aalborg Kommune har man ikke haft mulighed for at samle de nøjagtige tal over, hvor mange registrerede rockere, der er på kontanthjælp. Men Rådmand Mai-Britt Iversen har ikke oplevet, at det er et stort problem, når hun har drøftet det med sine ledere.

- Men jeg har også den helt klare holdning, at kassen skal klappes i, hvis rockere forsøger at undgå aktivering. Hvis de selv er truende eller bliver truet, så står de ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og skal heller ikke have penge fra det offentlige. Det tager vi om nødvendigt gerne en sag på, siger rådmanden til P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland