Røde Kors mangler indsamlere

Krigen i Syrien er næppe gået nogens næse forbi. Vi ved de mangler hjælp, og vi ved, at vi kan være med til at hjælpe dem. Alligevel mangler verdens største humanitære organisation Dansk Røde Kors mange indsamlere til på søndag.

Alene i Aalborg mangler Dansk Røde Kors 450 indsamlere til indsamlingen om bare fem dage.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, siger Michael Jervild, Regional udviklingskonsulent for Røde Kors i Nordjylland.

Historien er ikke ny - at skaffe indsamlere i Aalborg og andre større byer har altid været et problem.

- Vi tror allesammen, at naboen gør det for os, siger Anders Ladekarl, Generalsekretær Dansk Røde Kors.

Helt anderledes ser det ud i de mindre byer. I Nibe er indsamlingsruterne klar.

- Der er god opbakning til friviligt arbejde her, så det er ikke svært at skaffe indsamlere, siger Lisbeth Larsen, der er frivillig indsmlingsleder i Nibe.

 

Tilbage i Aalborg, der ligesom Frederikshavn og Hirtshals, mangler frivillige, håber man desperat på en stigende opbakning. 

- Regnskabet er enkelt. Hver indsamler samler i gennemsnit 1000 kroner, så hvis vi mangler 500 her i Aalborg, så er det en halv million kroner, der ellers ville være gået direkte til hjælpearbejde, siger Michael Jervild, Regional udviklingskonsulent for Røde Kors i Nordjylland.

Hvis du vil være indsamler, så har du stadig chancen på søndag mellem 11 og 14.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord