Rodløse unge vandaliserede ungdomsskole

Foto: Per Frank Paulsen

Op mod 15 unge kastede torsdag aften med sten i Nørresundby.

Nordjyllands Politi var torsdag aften travlt beskæftiget med at følge unges spor af ødelæggelse i Nørresundby.

Omkring klokken 20 opdager en betjent fra nærpolitiet i Nørresundby at en rude i en patruljevogn er knust.

Senere, klokken 21.24, kaster gruppen af unge med sten mod ungdomsskolen. Sidste gang, de unge er på krigsstien er klokken 22.16.

Her kaster de sten mod en vægter fra Beredskabscenter Aalborg og vægterens bil ender med flere buler og en knust rude.

- Det er unge på 18-20 år, som er blevet for gamle til ungdomsskolen, og derfor ikke har noget sted at være, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.

- Nærpolitiet er på sagen, og de har en god ide om hvem der er tale om, fortsætter han.

Flere nyheder fra TV2 Nord