TV2 Nord

Røveri i lokalbrugs: Mand truede forgæves med gevær

Foto: Christian Henriksen

01:06

Brugsen i Gærum blev fredag omkring middag udsat for røveri.

1 af 2

Nordjyllands Politi efterlyser en mand i 20'erne efter et væbnet røveri mod Lokalbrugsen i Gærum.

En ellers fredelig fredag formiddag blev klokken 11.26 brat afbrudt for de ansatte ved Lokalbrugsen på Østergade i Gærum.

Blandt kunderne var nemlig en mand, der ikke var i humør til at købe ind, men derimod var mere interesseret i butikkens kassebeholdning. Derfor rettede han henvendelse ved kassen og forsøgte med et gevær at true sig til penge.

Det lykkedes dog ikke, og han forsvandt til fods fra brugsen. Nordjyllands Politi ved dog ikke, i hvilken retning manden forsvandt.

Nordjyllands Polit har udsendt følgende signalement af manden:

Dansk, cirka 25-30 år gammel og 180 centimeter høj. Manden havde skæg og var under røveriforsøget iført en lang, sort jakke.

Nordjyllands Politi er massivt tilstede i området.

Har man oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 114. 

01:06

Brugsen i Gærum blev fredag omkring middag udsat for røveri.

Luk video

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord