Røveri mod bank

00:36

Politiet efterlyser vidner

Foto: Vagn Ole Møller Andersen, HjørringAvis.dk Foto: Foto: Vagn Ole Møller Andersen, HjørringAvis.dk

1 af 2

Ung mand truede ansatte med pistol.

Sparekassen Vendsyssel, Nørre Torv,  i Sindal blev kort før klokken 15 udsat for røveri.  En dansk udseende mand sidst i 20'erne kom ind i sparekassen, hvor man med en pistol truede sig til penge.

Der er ingen oplysninger om, hvor mange penge der er tale om, men politiet oplyser, at ingen personer i sparekassen led fysisk overlast i forbindelse med røveriet.

Politiet efterlyser i den forbindelse en mand, der beskrives som sidst i 20erne og ca 175 cm høj. Han var iført sort jakke, grå arbejdsbukser og han kørte fra stedet på en knallert. Der ud over havde han en sort styrthjem på og beskrives iøvrigt som en mand, der er slank af bygning.

Den unge røver stak af fra stedet på en knallert, hvis farve er ukendte, ligesom politiet heller ikke er bekendt med i hvilken retning, manden kørte fra stedet.

Har man oplysninger i sagen kontakt da Nordjyllands Politi på 114.

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord