Røg lukker brugsen i Dronninglund

Foto: Per Frank Paulsen

Omkring middag gik der ild i en rygeovn i Superbrugsen i Dronninglund.

Superbrugsen er lørdag eftermiddag lukket efter en røgskade, da der gik ild i butikkens rygeovn i slagterafdelingen.

- Det er højst sandsynligt en kortslutning i ovnen, der har forårsaget ilden. Men nu er vi i samarbejde med fødevaremyndighederne i gang med at finde ud af, hvilke varer der har taget skade, derfor har vi lukket resten af dagen, siger uddeler Flemming Dahlgaard.

Han regner med, at brugsen i morgen har åbent normalt.

Flere nyheder fra TV2 Nord