Røgbombe skabte panik

Natten til mandag blev en røgbombe smidt ind i en opgang på Kastetvej i Aalborg.

Beboerne på Kastetvej 46 i Aalborg fik sig en grim oplevelse natten til mandag, da de pludselig fik en melding om brand i opgangen. Politiet evakuerede opgangens beboere, og sparkede døren ind til flere lejligheder, for at evakuere folk, som politiet ikke kunne komme i kontakt med.

Der var dog tale om en falsk alarm, det var nemlig ikke en brand, men en røgbombe, som var smidt ind i opgangen, der var årsag til den tætte røg. 

Da beredskabets brandmænd havde konstateret dette, kunne beboerne vende tilbage til deres lejligheder. 


Seneste nyt

fra Nordjylland