Rolig nat med mislykkede indbrudstyve

Foto: TV2/Nord

Politiet melder om en rolig nat. Tre indbrud er, hvad der var at rapportere om - de var oveni købet mislykkede alle tre.

Alarmen gik første gang kl. lidt i et, da ukendte gerningsmænd forsøgte at brække en rude op ind til et supermarked i Vejgaard Bymidte. Men da alarmen gik, fik lovbryderne kolde fødder og flygtede fra stedet.

I Skagen var indbrudstyvene løs to gange. Første gang ved tretiden, da de forsøgte at bryde ind på et hotel på Holstvej. Intet tyder her på, de fik noget med sig fra stedet.

Alarmen gik igen ved firetiden, da en ejendomsmægler på Sct. Laurentii Vej fik ubudne gæster. De brød døren op og kom ind i forretningen. Her ser det dog heller ikke ud til, at de fik noget gods med sig.

Flere nyheder fra TV2 Nord