Roligt nytår

Nordjyllands Politi har haft travlt, men melder om et relativt roligt nytår.

I løbet af natten er 13 personer blevet anholdt for husspektakler og vold. Kun en af de anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør for vold i Hirtshals. Manden har tidligere en dom for noget lignende.  
Også dette nytår kom folk til skade med fyrværkeri. Klokken 5:30 kom der en melding om, at tre unge mænd i 17 års alderen havde forsøgt at skille en raket ad i Aabybro.
De nærmere omstændigheder er endnu ikke klarlagt, men raketten eksploderede, og alle tre fik skader - to fik overfladiske, men en af mændene fik alvorlige skader på øjet, oplyser vagtchef Peter Redder til TV2/Nord.  


Seneste nyt

fra Nordjylland