Rollator-rally i Jenle Plantage: Nu kan alle komme i skoven

En ny rollatorvenlig sti blev torsdag indviet i Jenle Plantage. Målet med den nye sti er at give dem med fire hjul en chance for at komme helt ind mellem trærene og nyde naturen.

Rollatorer, barnevogne og kørestole har nu fået muligheden for at komme helt ind mellem trærene i Jenle Plantage i Vesthimmerland. Plantagen har fået sig en ny rollator venlig sti. Så alle har chancen for at komme i skoven.

- Der er meget man kan tage fra folk og der bliver taget fra folk, når man bliver sat til vægs af den ene eller den anden grund, men det med ikke at kunne komme i skoven, det synes jeg godt nok er trist, siger Dorte Elkjær- Gregersen, der er rollatorbruger.

Dorte Elkjær-Gregersen skrev i efteråret 2016 til den lokale naturvejleder. Hun ønskede sig nemlig en sti, der gjorde det muligt for hende at komme ind mellem træerne, selvom hun var dårligt gående. Naturstyrelsen fik efter denne henvendelse øjnene op for et stort behov.

- Når folk ligefrem spørger efter det, så tænker man, når der er måske noget vi har overset her. Så det her er jo alletiders, siger Lars Wachmann, skovløber, Naturstyrelsen.

Der var mødt omkring 100 rollatorbrugere og deres pårørende op til indvielsen af den nye skovsti torsdag formiddag. Den nye sti blev indviet med et rollator rally, dog uden at nogen blev kåret som vinder.


Seneste nyt

fra Nordjylland