Roskildesyge på Farsø sygehus

Siden weekenden har Farsø sygehus hat et afsnit lukket på grund af Roskildesyge

Chefsygeplejerske Lis Kaastrup oplyser til TV2/Nord, at en afdeling på sygehuset har været lukket for nye patienter siden weekenden.

Roskildesyge er en sejlivet og meget smitsom maveinfektion. Der skal ikke meget til for at den spredes, og det er derfor sygehuset har lukket afdelingen for patienter, der ikke allerede er smittede.

Farsø Sygehus var også ramt af Roskildesyge i januar i år. Dengang måtte sygehuset lukke alle de medicinske afdelinger i godt en uge.

Roskildesyge medfører diarre og opkastning og varer typisk et par dage. Kun hvis den smittede er svagelig kan det have alvorlige konsekvenser.


Seneste nyt

fra Nordjylland