Røvede og overfaldt børn med slag og spark

En 17-årig mand er sigtet for at have overfaldt fire børn i december med slag og spark samt frarøvet dem to mobiltelefoner i Hirtshals. Den 17-årige fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

Fire børn på henholdsvis 7 år, 13 år og to på 14 år blev den 20. december røvet for to mobiltelefoner. De tre ældste blev udsat for slag og spark.

- Børnene var synligt kvæstede. De havde dog ikke alvorlige skader efter overfaldet, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi i Hjørring, Peter Skovbak, til tv2nord.dk.

Den 17-årig mand har tilknytning til Hirtshals og blev tirsdag anholdt for røveriet. Han kendte ikke de fire børn i forvejen.

Manden er tidligere dømt for vold og er kendt for flere røverier.

Den 17-årige fremstilles i grundlovsforhør i onsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland