Røver mødte middagslukket bank

Foto: TV2/Nord

Dronninglund Sparekasse i Voerså skulle røves, men der var imidlertid middagslukket.

Tirsdag formiddag kl. 11.30 mødte en mand op ved Dronninglund Sparekasse i Voerså, med tildækket ansigt, handsker og en taske.

Han rykker i døren, men må opgive da banken har middagslukket.
Han blev imidlertid set køre derfra i bil.

Ud fra bilens registreringsnummer har politiet fundet frem til en 60-årig mand, der onsdag 11.30 fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for forsøg på bankrøveri.

Den 60-årige mand er ikke tidligere kendt af politiet. Han bor i lokalområdet.

Flere nyheder fra TV2 Nord