Røver tilstår alt

Den 21-årige mand, der natten til torsdag blev anholdt for røveri i Løkken onsdag, har tilstået alt.

Nordjyllands Politi har valgt at aflyse det grundlovsforhør ved Retten i Hjørring, der ellers var bestilt til klokken 13 i dag.

Her skulle en 21-årig mand, der natten til torsdag blev anholdt og sigtet for at have røvet en Spar-butik i Løkken onsdag aften ellers have været fremstillet.

Manden valgte dog at spare politiet deres besvær og aflagde torsdag formiddag en fuld tilståelse af røveriet hvor personalet med en kniv blev truet til at aflevere kassebeholdningen.

- Vi anser sagen som så godt som fuldt belyst, siger vicepolitikommissær Peter Skovbak fra politiet i Hjørring, der oplyser at den 21-årige sammen med en 24-årig mand bliver løsladt torsdag eftermiddag, når de sidste afhøringer er afsluttet.

Den 24-årige mand har ifølge Peter Skovbak ingenn eller en meget lille rolle i røveriet, og det var heller aldrig planen at han skulle fremstilles i grundlovsforhør.

Sigtelserne mod de to mænd opretholdes dog.


Seneste nyt

fra Nordjylland