Røver truede med lille kniv

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

En sortklædt røver slap onsdag aften afsted med dagens udbytte fra en forretning i Skagen. Han truede den kvindelige ekspedient med en lille kniv.

På Ulrik Plesners Vej i Skagen blev der onsdag aften begået et røveri i en forretning. Den kvindelige ekspedient blev truet med en lille kniv og måtte udlevere dagens omsætning.

- Hun turde simpelthen ikke andet, siger vagtchef Per Jørgensen til TV2/Nord.

Gerningsmanden slap fri til fods, og politiet leder stadig efter ham.

Han beskrives som værende 1.80 cm høj, iført sort tøj og en gummimaske.

Hvis man har oplysninger i sagen bedes man kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord