Røver truede med pistol i Rema 1000

Rema 1000 blev søndag aften udsat for et voldsomt røveri.

Manden var bevæbnet med en pistol, da han søndag aften omkring klokken 21 truede sig til et mindre pengebeløb i Rema 1000 på Danalien i Aalborg Øst.

Røveren tog først fat i en kunde, som han trak op til kassen og truede derefter ekspedienten til at udlevere penge. Det siger vagtchef Per Jørgensen.

Efter røveriet løb gerningsmanden over parkeringspladsen mod Sohngårdsholmsvej.

Han beskrives som almindelig til kraftig af bygning og 180-185 cm høj. Han havde grå arbejdsbukser på og badesandaler.

Politiet betegner det som et voldsomt røveri, og vil derfor gerne høre, hvis der er nogle, der har set noget. Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland