Røveri mod tank

En 19-årig mand er anholdt og sigtet for røveri mod en tankstation i Frederikshavn.

Den unge mand truede sig mandag aften til et ukendt pengebeløb fra OK Plus-tanken på Gammel Skagensvej i Frederikshavn.

Han gik ind på tanken og med kniv truede den kvindelige ekspedient til at åbne kassen. Derefter tog han selv penge.

På vej ud derfra truede han en kunde til at udlevere penge, men da hun ikke havde penge på sig, tog han hendes mobiltelefon.

Uden for så et vidne røveren og fulgte diskret efter ham, hvorfor politiet kort efter kunne anholde den 19-årige røver.

Den unge røver stammer fra Skagen og er tidligere kendt af politiet for lignende kriminalitet, og det ventes at han fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.


Seneste nyt

fra Nordjylland