Royal Greenland lukker i Glyngøre

Virksomheden Royal Greenland planlægger at samle aktiviteter i Glyngøre og Aalborg under ét tag i Aalborg. To års arbejde for at vende en negativ udvikling på fabrikken i Glyngøre har ikke ført til en sund forretningsenhed, fremgår det af en meddelelse fra virksomheden.

Den sunde del af driften i Glyngøre vil derfor blive flyttet til fabrikken i Aalborg.

Der er 65 medarbejdere på fabrikken i Glyngøre. Af disse vil ca. halvdelen blive tilbudt at flytte med til Aalborg.

Forhandlingerne om fremtiden for medarbejderne og aktiviteterne i Aalborg ventes afsluttet inden månedens udgang.

Hvis man ender med sammenlægningen i Aalborg, vil flytningen blive gradvist gennemført fra januar til påske næste år, oplyser selskabet.


Seneste nyt

fra Nordjylland