Royalt besøg til Rebildfest

H. M. Dronning Margrethe besøger Rebildfesten, der i år markerer Rebildselskabets 100-års fødselsdag. Foto: TV2/Nord

Rebildselskabet fylder 100 år, og det markeres ved sommerens jubilæumsfest.

Rebildselskabet kan i år fejre 100-års fødselsdag, og festlighederne får en prominent gæst, når H. M. Dronning Margrethe deltager i årets Rebildfest 4. juli i Rebild Bakker. Det oplyser Rebildselskabet i en pressemeddelelse.

Det var Max Henius, der for 100 år siden grundlagde Rebildfesten, da han fik ideen om at samle dansk-amerikanere til fest på den amerikanske nationaldag.
Og på scenen ved årets Rebildfest kan man møde slægtninge til Max Henius, i skikkelse af forfatteren Suzanne Brøgger og den amerikanske skuespiller, sanger og forfatter Keith Carradine.

Kunstneren Per Arnoldi skal lave årets Rebildplakat, som afsløres efter selskabets årsmøde i april, og jubilæumsbogen skrives af foredragsholder, tv-vært og forfatter Helge Qvistorff.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord