Royalt kobberbryllup: Se klip fra kronprinsparrets besøg i Nordjylland

Det er mandag tolv et halvt år siden, at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary sagde ja til hinanden. Se klip fra nogle af de besøg, parret siden har aflagt Nordjylland.

Kronsprins Frederik har selv sagt det: Det er ikke så tit, kronprinsparret besøger Nordjylland. Alligevel er det i anledning af det kongelige kobberbryllup lykkedes TV2 Nord at finde nogle klip i arkivet fra Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys besøg i vores landsdel.

Det er mandag tolv et halvt år siden, at det royale par sagde ja til hinanden i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke. Siden er der blandt andet kommet fire børn til, og kronprinsparret har også i flere omgange været på visit i Nordjylland.

Parret har blandt andet besøgt landsdelen med kongeskibet Dannebrog. I 2011 besøgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary eksempelvis Hirthals, hvor de var på fiskeauktion og fik en rundvisning i Nordsøen Oceanarium. Her dykkede Danmarks kommende konge med oceanariets konge, klumpfisken.

Kronprinsparret har også udtrykt deres glæde ved at besøge Skagen, og så har kronprinsen for eksempel også været til golf i Gatten og deltaget i markeringen af Aalborg Universitets 40-års jubilæum.
 

Se klip fra nogle af kronprinsparrets besøg i Nordjylland her: 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland