Rusfester giver travlhed hos politiet

Foto: Per Frank Paulsen

I denne uge er mange nye studerende begyndt på videregående uddannelser i Aalborg, og det kan tydeligt mærkes i nattelivet.

Mange studerende er i denne uge begyndt på en videregående uddannelse. Især Aalborg Universitet modtager mange nye studerende, og her har man en tradition for at holde såkaldte rusfester i den første uge for at skabe sammenhold. Og det kan mærkes i nattelivet, lyder det fra Nordjyllands Politi.

- Det er bestemt ikke hver dag, at vi anholder tre studerende en mandag aften i Jomfru Ane Gade, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Carsten Kjær og uddyber:

- De unge er typisk meget beruset her i rusugen, så det giver en del travlhed i nattelivet, fordi de skaber sig lidt tosset og til tider med voldelig adfærd, siger vagtchefen.

Rusfesterne på de videregående uddannelser fortsætter typisk hele den første uge her i september.

Flere nyheder fra TV2 Nord