Rutineret vagtchef: Højst usædvanligt fredag

Foto: Torben Lykke Larsen (Arkiv)

Lørdag morgen plejer politiets detentioner at være godt besøgt, men efter en stille fredag aften i det nordjyske natteliv, så er detentionerne tomme.

Fredag aften og nat betyder normalt rigeligt med arbejde for Nordjyllands Politi, og oftest ender politiets arbejde også med overnattende gæster i detentionen. - Normalt plejer vi vil at have mindst en fire til fem i detentionen efter en fredag nat, siger Mogens Hougesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. Men det er ikke fyldte detentioner, der gør, at lørdag morgen ikke sådan lige går i glemmebogen for den rutinerede nordjyske vagtchef. - Lørdag morgen har vi ikke nogen i detentionen, og det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har oplevet det. Det er højst usædvanligt, siger Mogens Hougesen og uddyber. - Det er sjældent, at vi ikke får nogen ind for beruselse, eller folk, der ikke kan tage vare på sig selv i nattelivet, men det har været en meget stille nat.

Flere nyheder fra TV2 Nord