Rygcenter reelt lukket

Nyt hårdt slag mod Farsø Sygehus

- Vi tager konsekvensen og lukker rygcentret.

Det konstaterer Vesthimmerlands borgmester Jens Lauritzen (Venstre) oven på byrådsmødet torsdag. Det skriver DR Nordjylland.

Oprindeligt var rygcentret et amtsligt tilbud, men ved kommunalreformen overtog Vesthimmerlands kommune centret og forsøgte at drive det videre som før. Regionens øvrige kommuner ville dog ikke sende patienter til rygcentret, blandt andet fordi man tvivlede på, at det var lovligt.

Resultatet blev, at dele af personalet på rygcentret søgte andre job, og Indenrigs- og Sundhedsministeren slukkede derfor reelt ethvert håb om hjælp ved at konstatere, at rygcentret ikke opfyldte kriterierne for specialiseret genoptræning.

- Så vi tager konsekvensen og lukker rygcentret. Men vi forsøger at bevare nogle af tilbudene i vores sundhedscenter, forklarer borgmester Jens Lauritzen.


Seneste nyt

fra Nordjylland