Ryger taber historisk strid i landsretten

Den nordjyske advokat Anker Laden Andersen har kæmpet eks-rygeren Allan Lykke Jensen sag om erstatning for de skadet, han har pådraget sig ved at ryge. Torsdag kom afgørelsen.

Allan Lykke Jensen kan ikke få erstatning for de skader, han har pådraget sig ved i næsten 50 år at ryge Prince-cigaretter, det fastslog Østre Landsret torsdag.
 
Rygeren fra Fyn og hans nordjyske advokat, Anker Laden Andersen, havde lagt sag an mod tobaksindustrien, fordi de havde puttet stoffer i cigaretterne, som gør rygerne afhængige. Efter mere end 10 års ventetid fik de endelig lov til at komme i retten med sagen, men sagen faldt altså ikke ud til den nordjyske advokat og den fynske klients side.

For over 10 år siden blev tobaksindustrien pålagt at oplyse, hvad der er af tilsætningsstoffer i cigaretter. Da de gjorde det, gik det op for den fynske ryger, hvad der var i de cigaretter, han røg, og så lagde han sag and mod Skandinavisk Tobaksindustri.

- Substansen er jo, at rygerne har accepteret, at der er en vis risiko ved at ryge, men de har jo ikke accepteret, at der bliver tilsat stoffer til tobaksprodukterne, som fastholder dem i et misbrug. Dermed fjerner man jo rygernes frie valg til at stoppe, sagde advokat Anker Laden Andersen til TV2/NORD 15. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland