Rygeregler i dagplejen gælder alle kommuner

Det er ikke kun i Hjørring Kommune, at dagplejerne ikke må ryge i deres hjem. Den nye rygelov, som trådte i kraft 15. august opstiller en række krav

Indtil videre er dagplejerne i Hjørring Kommune de eneste i Nordjylland, som strejker over rygereglerne.

Rygeloven betyder, at det ikke er tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler, som bliver brugt, når der skal passes børn.

Desuden skal lokaler, som er indrettet til børnenes lege- og opholdsrum, være røgfrie hele dagen.

Men i Hjørring Kommune er politikerne gået skridtet videre. På et møde i Økonomiudvalget den 23. oktober skal politikerne tage stilling til om alle rum i dagplejerens hjem skal være røgfrie - døgnet rundt.

Det er dagplejerne i Hjørring utilfredse med. Derfor har de indledt strejke fra onsdag morgen, fordi de er utilfredse med at politikerne blander sig i deres private liv - efter arbejdstid.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord