Ryhänen stopper i AaB Ishockey

Sami Ryhänen stopper med øjeblikkelig virkning i AaB ishockey.

AaB og den finske spiller Sami Ryhänen er blevet enige om at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

AaB Ishockeys direktør Frederik Åkesson forklarer:

- Rent sportsligt har Sami ikke helt levet op til vores forventninger, og vi er blevet enige om at ophæve aftalen.

- For vores vedkommende handler det hele tiden om at optimere såvel den sportslige som den økonomiske del, og da vores kaptajn Bjarke Møller igen er klar efter sin skade, bliver der ikke hentet en erstatning ind for Sami Rÿhänen, siger Frederik Åkesson til aabsport.dk.

AaB's næste kamp i AL-Bank Ligaen spilles i Gigantium Isarena torsdag den 1. december kl. 19.30 mod topholdet SønderjyskE.

Flere nyheder fra TV2 Nord