- Så uheldige kan et kvarter ikke være

Foto: Kim Christiansen

Endnu en gang er Aalborg Øst blevet ramt af en påsat brand.

Klokken 03.13 indløb alarm til Beredskabscenter Aalborg om endnu en brand i Aalborg Øst. Denne gang var det ud for Sebbersundvej 6 i Aalborg Øst.

Der var ild i en container, ligesom et skur ved siden af var i fare for at nedbrænde. beredskabet fik dog hurtigt slukket branden.

- Der var hældt noget brandbart på både containeren og skuret, men ilden fik ikke fat i skuret, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard.

Med brandbare væsker til at starte branden er der i denne omgang ikke den store tvivl om at branden er påsat.

- Som udgangspunkt antager vi, at alle brande derude er påsatte. Så uheldige kan et kvarter altså ikke være, siger vagtchefen.

Efterforskningen af branden ender nu ved den centrale efterforskning af de mange brande i Aalborg Øst.

Her har brandene været:

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord