Så åbnede Nordstjernen

Frederikshavns nye, moderne skole blev mandag indviet af masser af glade børn, en ligeså glad borgmester og undervisningsministeren.

Dagen blev helt særlig for Nordstjerneskolens 1.000 elever og 130 medarbejdere.

Elever og lærere begyndte dagen på Hånbækskolen, Ørnevejens Skole og Munkebakkeskolen. Fra hver sin retning bevægede elever og personale sig mod Nordstjerneskolen, hvor de samlet tog den nye skole i brug.

Sammen med nogle af eleverne åbnede borgmester Lars Møller (Venstre) døren til Nordstjerneskolen.

Indflytningen blev bl.a. fejret med kagemand og opsendelse af 1.000 balloner i de farver, som præger Nordstjerneskolens vægge og interiør.


Seneste nyt

fra Nordjylland