Så er vinderen fundet: Nordjysk familie vandt 11 millioner

Det var en nordjysk familie, der i weekenden vandt over 11 millioner kroner på deres Lotto-kupon, som de havde købt hos A-Z Hjørring.

Så er det officielt. Det var en nordjysk familie, der i weekenden vandt over 11 millioner kroner på deres Lotto-kupon, som de havde købt hos A-Z Hjørring.

Familien ønsker ikke at stå frem offentligt med navn eller bopæl, men de fortæller til danskespil.dk, at de er bosiddende i Nordjylland.

- Det var lørdag aften ved halv tolv-tiden, at jeg tjekkede tallene på nettet. Og så måtte jeg kalde på min mand. Det var svært at tro på, fortæller moderen i familien.

- Jeg tror, jeg sagde: "Kom lige her". Men jeg sagde det vist rimelig roligt. Det grinede vi i hvert fald af bagefter, fortæller hun.

Familien ved endnu ikke, om de skal bruge pengene på, men de har takket ja til at modtage økonomisk rådgivning af en af Danske Spils uvildige millionærrådgivere.

Familien vandt i alt 11.252.797 kroner på de syv vindertal.

Se vores Facebook-opslag om millionærgevinsten


Seneste nyt

fra Nordjylland