Cybersikkerhed: Sådan beskytter du dig på offentlige computere

Flere computere på nordjyske biblioteker er blevet hacket, hvilket har kostet nogle dyrt. Vi har spurgt en ekspert, hvordan man bedst beskytter sig, når man bruger offentlige computere.

370.000 kroner.

Det var det beløb, en mand fra Aalborg mistede efter at have brugt en computer på biblioteket i Haraldslund. Her havde hackere opsat en keylogger, der samler brugernavn og koder ind fra de intetanende brugere af computeren. Det betød, at hackerne pludselig havde adgang til en aalborgensers bankkonto.

- Man skal passe på med at bruge de offentlige computere, da man ikke kan sikre sig, at sikkerheden er i orden. Jeg ville aldrig selv bruge en, siger Jens Myrup Pedersen, lektor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet. 

Det er dog ikke alle, der har adgang til en computer, og derfor er nødt til at bruge de offentlige tilgængelige. Så hvis man skal bruge en offentlig computer og gerne vil beskytte sine oplysninger, så er der et par råd fra eksperten, som man kan følge. 

Tre gode råd til cybesikkerhed:

1. Brug ikke samme brugernavn og password til flere sider
    - Rådet er til, hvis uheldet er ude, så har hackerne kun adgang til en konti i stedet for en hel stribe.

2. Slå Tofaktorgodkendelse til
    - Så får du f.eks. en sms med en kode, som du skal taste ind. Det skal på de fleste maskiner aktivt slås  til.

 

3. Vær opmærksom på programmer på computeren
    - Sikre dig at ingen har haft adgang til at installere programmer på maskinen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland