Sabine forlænger med Aalborg DH

Endnu en stor profil forlænger med Aalborg DH. Sabine Pedersen bliver i klubben til 2014.

Hun kom til Aalborg DH i sidste sæson, og har været et fast navn i ligaen lige siden. Nu har Sabine Pedersen forlænget med Aalborg DH til den 30/6-2014.

- Sabines udvikling det sidste år har imponeret mig meget og som jeg ser det lige nu er hun bestemt potentiel for den danske landshold. Hun har styrken, viljen og evnerne til at være med blandt de bedste. Derfor blev jeg naturligvis meget glad, da jeg fik beskeden om at kontrakten var på plads. Fremtiden i Aalborg DH ser for alvor lys ud, siger Allan Heine, cheftræner, i en pressemeddelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland