TV2 Nord

Sådan spurgte Laustsen - og sådan fik han svar

Folketingsmedlemmer Bjarne Laustsen (S) har fredag stillet Jakob Axel Nielsen spørgsmål om Dash-flyene. Vi bringer spørgsmål og svar her

Det ene af Bjarne Laustsens spørgsmål til Jakob Axel Nielsen lød sådan:

- Vil ministeren oplyse, hvor hyppigt der på alle indenrigsruter har været rapporteret episoder og/eller uheld med flytypen Dash8/Q400 ejet af SAS Danmark siden flyets ibrugtagning med særlig henblik på problemer med landingsstellet, og om der tilsvarende er rapporteret episoder med flytypen til eventuelle udenlandske destinationer?

<b>Svaret</b>

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane har oplyst, at havarier og hændelser, der har eller vil kunne få indflydelse på sikkerheden for et luftfartøjs anvendelse, og som sker i forbindelse med en civil flyvning over dansk område eller med dansk luftfartøj uden for dansk område, skal indberettes til Havarikommissionen.

Ved søgning i Havarikommissionens database, der dækker perioden fra 1979 til dato, og som omfatter alle operatører, fremkommer nedennævnte havarier og hændelser med flytypen Dash8/Q400, hvor Havarikommissionen har offentliggjort rapporter over gennemførte undersøgelser. Lufttrafikhændelser, der primært drejer sig om situationer, hvor luftfartøjer kommer hinanden nærmere end de fastsatte adskillelseskrav er ikke medtaget, idet lufttrafikhændelser ikke umiddelbart relaterer sig til specifikke luftfartøjstyper.

Med venlig hilsen Jakob Axel Nielsen.

<b>Spørgsmål of rejlfrekvens</b>

»Vil ministeren oplyse, om der er internationale erfaringer med flytypen Dash8/Q400, der antyder en høj fejlfrekvens på flytypen generelt?«

Svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Statens Luftfartsvæsen (SLV), der oplyser, at de ikke er i besiddelse af oplysninger om internationale erfaringer med flytypen Dash8/Q400.
Sådanne oplysninger samles hos fabrikanten (Bombardier) og fabrikationslandets luftfartsmyndigheder (Transport Canada) og for fly, der er registreret i et EU-medlemsland hos den typecertificerende myndighed, som er det Europæiske luftfartssikkerhedsagentur, EASA.
Der er under den internationale luftfartsorganisation ICAO etableret et centraliseret informationssystem, hvorefter alle medlemslande skal etablere et system, der sikrer, at alle tekniske problemer med et fly, rapporteres til og samles ét sted, nemlig hos fabrikanten.
Fabrikanten skal holde fabrikationslandets luftfartsmyndigheder orienteret om sådanne rapporter. Fabrikationslandets myndigheder afgør på denne baggrund, om der skal iværksættes særlige foranstaltninger, f. eks ekstraordinær vedligeholdelse eller inspektioner.
Hvis dette er tilfældet, udsteder fabrikationslandets myndigheder et såkaldt luftdygtighedsdirektiv og underretter myndighederne i samtlige lande, hvor fly af den pågældende type er registreret.
Registreringslandets myndigheder - eller for så vidt angår fly, der er registreret i EU-lande, det europæiske luftfartssikkerhedsagentur, EASA - stiller herefter krav om, at luftdygtighedsdirektivet skal udføres på de fly, der er registreret i det pågældende land eller i EU-medlemslandene.
De nationale myndigheder - i Danmarks tilfælde Statens Luftfartsvæsen - fører tilsyn med, at luftdygtighedsdirektiverne rent faktisk bliver udført.
Det centrale internationale informationssystem, hvorefter fejlrapportering sker til fabrikanten og derfra til fabrikationslandets myndigheder, er indført for at undgå, at ICAO's ca. 190 medlemslande gensidigt skal underrette hinanden om tekniske problemer med fly, og at de enkelte landes myndigheder hver for sig foretager undersøgelser uden at vide, hvad andre lande eventuelt finder frem til.
Efter de gældende EU-regler skal fabrikanten også rapportere til det europæiske luftfartssikkerhedsagentur EASA, som er typecertificerende myndighed for fly, der registreres i EU-medlemslande. EASA har truffet en generel beslutning om, at luftdygtighedsdirektiver, der er udstedt af 3. landes myndigheder, skal være gældende for fly, der er registreret i et EU-medlemsland.
SLV oplyser supplerende, at de canadiske myndigheder i perioden 1. januar 2001 - 22. juni 2007 har udstedt 24 luftdygtighedsdirektiver for flytypen Dash8/Q400, hvilket ikke anses for alarmerende for en ny flytype som Dash 8/Q400.

Med venlig hilsen

Jakob Axel Nielsen

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord