Særlig sejr til Concordia

Selvom publikum i København var skuffede, så jublede man over udfaldet af seksdagsløbet i Aalestrup

Til dagligt er han indehaver af hovedgadens kiosk og vinhandel. Men samtidig er Karl William Carlsen direktør for cykelholdet Team Concordia Forsikring. Inden denne sæson skrev man blandt andet kontrakt med Marc Hester, et valg man ikke fortryder.

Tirsdag aften stødte Hester nemlig selveste par nummer syv af tronen, da den afsluttende jagt ved det traditionsrig seksdagsløb i København blev kørt. Et resultat der skabte fryd og ekstra overskud i Aalestrup.

- Det er en fremragende dag, det hele glider lidt lettere. Det er altsammen Marcs skyld, han lavede et fremragende resultat for sig selv og gjorde sæsonstarten for holdet ekstra god. Vi ser meget frem til Marcs sæson, det kan blive rigtig godt, lød det fra Karl William Carlsen inden der igen var bud efter hans hjælp til lottokuponer og cigaretter.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord