Sæsonstart for Aalborg Cable Park

I dag var der sæsonstart for Aalborg Cable Park. Hvor wakeboard-entusiaster var mødt op, for endelig at komme ud på vandet efter en lang vinter pause.

På havnen i Aalborg trækker udspændte wires drengerøve og seje tøser på wakeboard over vandet med 30 kilometer i timen. Til lyden af rytmer danser de på brættet – det er første dag efter en lang vinter.

- Det er rigtig fedt at være tilbage, og det er bare super at være ude på vandet igen og få taget hul på en ny sæson, siger Christian Rostgaard Andersen, der er formand for Aalborg Cable Park.

Det er rigtig fedt at være tilbage, og det er bare super at være ude på vandet igen

Vandet er kun 8,2 grader varmt, men det er lige meget nu. For det gælder bare om at have det sjovt. Wakeboard kan sammenlignes med snowboard – det her er bare på vand.

- Man kommer ud og får noget frisk luft, og man får noget motion, det er bare godt, siger Christian Rostgaard Andersen.

Hvert kabel er 180 meter langt og en operatør styre farten med en fjernkontrol. Man bliver trukket med maks. 30 kilometer i timen.

Alle er velkomne til at prøve kræfter, man skal bare komme forbi, lyder det fra Aalborg Cable Park.

Det var 2. april første dag efter vinterpausen og sæsonen løber helt til slutningen af september.


Seneste nyt

fra Nordjylland